Erhvervsklager
Klager fra erhvervsdrivende kan opdeles i to typer, som behandles forskelligt:
- Regningsklager – dvs. klager hvor man bestrider, at man har foretaget bestemte opkald, eller bestrider, at man har foretaget opkald af den længde, som teleselskabet har registreret. Denne type klager behandles af nævnet uanset om klagen indbringes af en privatperson eller af en erhvervsdrivende.
- Andre klager, f.eks. klager over sen fakturering eller manglende effektuering af en opsigelse. Denne type klager behandles som udgangspunkt ikke af Teleankenævnet, hvis klagen indbringes af en erhvervsdrivende. Du kan læse mere om Teleankenævnets kompetence i
beskrivelsen af Teleankenævnets praksis .
For at Teleankenævnet skal kunne vurdere, om en klage fra en erhvervsdrivende hører til de klager, som nævnet normalt optager til behandling, er det vigtigt, at pkt. E i klageskemaet udfyldes. Det er også vigtigt, at det så præcist som muligt beskrives, hvad klagen drejer sig om.
|